Skab orden i entreen med en skoreol

Vi kender det alle sammen – man er slet ikke klar over, hvor mange sko man har, før de ligger hulter til bulter i entreen og gør det svært at komme ud ad døren. Især i familier kan det være frustrerende at forsøge at opretholde en orden i de overraskende mange par sko, som familien ejer. Find en flot skoreol til hjemmet og bliv fri for rodet, samtidig med at du bibeholder en lækker og hyggelig indretning i din entré.

Til singlen eller til den store familie

Måske har du allerede en skoreol, men som efterhånden kun kan indeholde en brøkdel af husstandens fodtøj, eller måske er den simpelthen bare ikke pæn længere. Der er mange gode grunde til at anskaffe dig en (ny) skoreol, og vi har her samlet inspiration, så du finder den helt rette skoopbevaring til dit hjem.

Der findes selvfølgelig skohylder i mange forskellige størrelser alt afhængigt af, hvor mange sko husstanden har. Hvis du bare er dig selv og ikke har så mange par sko, men stadig gerne vil have den organiserede løsning, så kan en enkel og lille skoreol være nok. Hvis du derimod lever i en stor familie, vil det være nødvendigt at skalere op til nogle af de større, højere og mere robuste modeller.

Entréens indretning

Udover mængden af sko er det selvfølgelig også nødvendigt at tage højde for, hvilket udtryk møblet skal have, og hvad der passer bedst ind i den eksisterende indretning – også funktionelt. Der findes en lang række forskellige designs, som du kan vælge imellem, f.eks.:

  • Skoskabe, hvor skoene bliver gemt væk bag låger
  • Skoreoler, der også kan fungere som bænk
  • Skoreoler med opbevaringsrum til mindre overtøj
  • Skoreoler i træ eller bambus
  • Skoreoler i metal
  • Skoreoler i enten hvid, grå eller sort
  • Skoreoler med lange hylder eller med rum i forskellige størrelser
  • Lave og aflange skoreoler eller høje og slanke skoreoler

Der er altså rigeligt at vælge imellem, så gå på opdagelse og find lige præcis den skoreol, der passer ind i dit hjem og til dine sko.